PrintEnglish

• Forside
• Projektledelse med succes
• Kunder
• Brancher
• Bane 17
• Om os
• Inspiration

• Nr. 8
• Nr. 7
• Nr. 6
• Nr. 5
• Nr. 4
• Nr. 3
• Nr. 2
• Nr. 1

DI: Danmark i luksusfælden

Dansk erhvervsliv har to store problemer: omkostningerne er for høje, og produktivitetsvæksten er for lav. Det er simpelthen billigere at producere varer i andre lande, og dermed forværres konkurrenceevnen dag for dag. Hvis kurven skal knækkes, og vi skal vriste os ud af luksusfælden, skal der betydelige reformer til og en grundlæggende holdningsændring, lyder det fra Dansk Industris erhvervsøkonomiske afdeling.

Kent Damsgaard er chef for Dansk Industris (DI) erhvervsøkonomiske afdeling. Hans funktion er at indsamle og formidle data om den økonomiske samfundsudvikling i Danmark og resten af verden. Hans største bekymring i øjeblikket er, at der er et gabende hul i de offentlige finanser, og at det hul vil fortsætte med at være der og fortsætte med at vokse det kommende årti, såfremt der ikke tages markante skridt og reformeres.
“Den største trussel for danske virksomheder er et erhvervsklima, hvor de overordnede, økonomiske rammer er dårlige. Det er den største trussel mod vækst. Omvendt kan en god nationaløkonomi være med til at sikre virksomhederne råderum til innovation, en kompetent arbejdsstyrke og tilgængelig kapital til investeringer. Derfor er det i høj grad en politisk opgave at sikre et stabilt grundlag for erhvervslivet,” fortæller Kent Damsgaard. DI mener, at det ikke er sket i tilstrækkeligt omfang i de seneste års økonomiske politik, hvor Danmark i stedet lod sig forblinde af store midlertidige indtægter, som nu er væk. Som billede på den danske selvopfattelse inden krisen henviser Kent Damsgaard til daværende finansminister Thor Pedersen, som i sin præsentation af finansloven for 2007 sagde: “over tid ender det med, at vi ejer hele verden”.

“Forandring er mulig via effektiviseringer og innovation,
og det behøver ikke at gøre ondt, det kan faktisk være sjovt.”

Rekordhøjt forbrug og lav produktivitet
Selvom Thor Pedersens udtalelse efterfølgende blev modereret, så afspejledes synspunktet både i forbrugernes og virksomhedernes dispositioner og blev bakket op af de umiddelbare, økonomiske pejlepunkter. Arbejdsløsheden var rekordlav, mange husejeres friværdier nærmest eksploderede, og danske virksomheder sagde nej til ordrer for op mod 30 mia. kroner, fordi der ikke var kapacitet nok til at levere. Det fik skatteindtægterne på himmelflugt og gav i enkelte år rigeligt råd til stigende, offentlige udgifter, men problemet, som ingen havde fokus på, var, at produktiviteten var gået i stå, og omkostningerne steg betydeligt. Denne tendens var ikke konjunkturbestemt, men skyldtes alene, at vi gjorde, som vi altid havde gjort, og dermed udviklede vi hverken uddannelser, virksomheder eller effektivitet i takt med vores nabolande. Hvis Danmark havde haft den samme vækst, som Sverige havde, før krisen satte ind, ville Danmarks bruttonationalprodukt have været 165 mia. kroner større. Det svarer til 33.000 kroner efter skat pr. husstand eller 4,5 Femern-forbindelser.



“Et af vores budskaber er, at vi ikke skal tilbage til den situation, vi havde før krisen. Det var nemlig en ikke-bæredygtig situation, og vi kæmper stadig mod den tankegang, der var fremherskende før krisen. Eksempelvis har vi stadig et rekordhøjt, offentligt forbrug i forhold til de andre EU-lande, og samtidigt bliver vi dårligere til at tjene penge,” siger Kent Damsgaard. Det betyder paradoksalt nok ikke, at vi så har den bedste offentlige sektor, for her er produktiviteten nemlig også lav på mange områder. Løsningen er politiske reformer i form af at afskaffe efterlønnen, få arbejdstiden op og over en bred kam ændre danskernes forhold til arbejde og løn.

“..danske virksomheder er specialister i at finde
nicher på verdensmarkedet, og det er en så markant evne,
at vi mener, det er her, også vores fremtidige potentiale ligger.”

Virksomhederne er godt på vej
På virksomhedsniveau er der allerede sket en del, som peger i den rigtige retning. Alle virksomheder i verden har analyseret deres omkostninger i løbet af finanskrisen, og det gælder også de danske. Virksomhederne har trimmet, og de mest fremsynede af dem har analyseret deres forretningskoncepter. De ved nu, hvor pengene tjenes, og hvor der de kommende år skal investeres i udvikling – og hvor der ikke skal.
“Mens vi har mistet en del virksomheder, så er mange danske virksomheder faktisk kommet styrket ud af krisen, fordi de har formået at fokusere og skære ind til benet,” mener Kent Damsgaard. Et af problemerne i danske virksomheder har været, at blot en del af produktionen har været lønsom, mens andre dele har haltet. Det er der nu ryddet op i, og erhvervslivet har som aldrig før fokuseret sine aktiviteter på indtjeningsgivende områder.
“Den disciplin skal vi styrke, men en af de vanskelige pointer at formidle til politikere, medlemmer og medier i den forbindelse er, at Danmark ikke blot bør fokusere på nogle få såkaldte vækstbrancher. Det er meget besnærende at forsimple den erhvervspolitiske indsats til at handle om energi, design eller miljøteknologi, men fakta er, at danske virksomheder er specialister inden for mere end 8.000 forskellige produktioner,” siger Kent Damsgaard.



Specialister i nicher
DI’s synspunkt er således, at de danske virksomheders altovervejende styrke i forhold til international konkurrence er at finde nicher og blive de bedste inden for små områder, som kun få andre har evner eller lyst til at beskæftige sig med.
“Man kan sige, at danske virksomheder er specialister i at finde nicher på verdensmarkedet, og det er en så markant evne, at vi mener, det er her, også vores fremtidige potentiale ligger. Derfor skal vi have rammer, der sikrer vores danske virksomheders brede tilgang og evne til at være lønsomme i små nicher,” siger Kent Damsgaard.
Han mener, dette forhold bør sikres opmærksomhed i hele fødekæden fra uddannelsessystemet og til den førte erhvervspolitik.

“..fakta er, at danske virksomheder er specialister
inden for mere end 8.000 forskellige produktioner,”

Hastighed bliver et vigtigere konkurrenceparameter
I forbindelse med danske virksomheders succes med en bred tilgang, har DI identificeret en række væsentlige parametre, som virksomhederne kæmper med, og hvor hastighed er blandt de vigtigste. Den teknologiske udvikling går hurtigere og hurtigere, og i samme takt bliver produkternes livscyklus kortere. Eksempelvis er et TV, som blev købt forrige år, allerede håbløst forældet. For 20 år siden købte man et TV, for at det skulle være en del af familien i mange år. Dette faktum udfordrer virksomhederne, for de skal omstille sig til at kunne producere og udvikle afgrænsede serier over kortere tid og hurtigt være parate med nye.
Det høje tempo kræver en metodisk fremgangsmåde, og DI har blandt andet observeret, at de virksomheder, der bevidst arbejder med en produktivitetsforbedrende metodik som eksempelvis Lean, også har formået at sænke deres omkostninger. Det peger på, at der er plads til forbedringer. Kent Damsgaard siger:
“Vi oplever en stigende, positiv stemning og særligt blandt de virksomheder, som gør noget ved deres innovation og øger produktiviteten. De ser globaliseringen som en udfordring, der er både spændende og givende, og det er netop dér, vi skal hen. Forandring er mulig via effektiviseringer og innovation, og det behøver ikke at gøre ondt, det kan faktisk være sjovt.”



Globalisering kræver et nyt mindset
DI mener således også, at et af de bærende elementer, der skal få os ud af krisen og ind i en ny vækstperiode, er en mentalitetsænd-ring. Danske privatpersoner og virksomheder har simpelthen haft det for godt økonomisk fordi der er levet over evne.
Det er blevet taget for givet, at kreditter kunne bruges forud for indtjening.
Sådan er det ikke mere, og derfor er det nemt at blive opgivende over for fremtidens udfordringer – men vores know-how og alsidighed giver os rigtig gode kort på hånden.
“Vi har behov for at kigge på vores eget mindset. Det kan godt være, der er udfordringer, men vi er stadig et af de rigeste lande i verden, og vi har et væld af muligheder. Fremtidens konkurrence kommer primært fra BRIC-landene og nye, fremstormende økonomier som den mexicanske. Her er vi oppe mod det modsatte mindset, som er karakteriseret ved, at befolkningerne kommer fra fattigdom. Her tager folk ikke noget for givet, de er villige til at arbejde energisk for at komme ud af fattigdommen, og de tager med optimisme mod de muligheder, som globaliseringen giver. Den optimisme kan vi lære noget af,” siger Kent Damsgaard.

 

Største trussel frem mod 2020: At danske virksomheder ikke får styrket deres konkurrenceevne gennem øget produktivitet og bedre styr på omkostningerne. Største mulighed frem mod 2020: At vi bliver bedre til at se globaliseringen som en mulighed. Væksten i fjerne økonomier betyder, ud over øget konkurrence, også nye markeder for danske virksomheder. Kent Damsgaard, erhvervsøkonomisk chef, DI